Titel: Uden titel, 1992
Kunstner: Børge Jørgensen (1926-1998)
Materiale: Poleret stål applikeret med blå akryl. Signeret “Børge Jørgensen 92”. Opsat på sokkel af marmor.
Erhvervet: Købt på auktion
Placering: I Kunsthaven, VARDE GARTEN, Fiskergade 3A, 6800 Varde
Opstillingsår: 2019
Skænket af: Poul Erik Bech Fonden
De tidligste af Børge Jørgensens skulpturer blev udført i granit, men med ønsket om et lettere tilgængeligt og billigere materiale, gik han i slutningen af 50erne over til at svejse i pladejern.
Påvirket af blandt andre kunstnerkollegaen Robert Jacobsen, strømningerne i udlandet og af det nye materiale, blev billedsproget langsomt mere abstrakt.
I starten af 60’erne eksperimenterede kunstneren på Holmegaards Glasværk med glas og jern i relieffer og skulpturer, og her blev han især grebet af brugen af det farvede glas og de nye muligheder for materiale-kontraster.
Børge Jørgensen lader sine skulpturer spille sammen med omgivelserne ved at udnytte det blanke ståls spejlinger. I en vekselvirkning mellem lethed og tyngde, mellem ru og glatte flader giver han udtryk for noget livsbekræftende.
Der findes desuden to skulpturer af samme kunstner i Lundgade.
Foto: Kunst i Varde
Børge Jørgensen (1926-1998)