Titel: “Pigen fra Varde”, 2016
Kunstner: Peter Hesk (f. 1952)
Materiale: Bronze på granitsokkel
Erhvervet: Bestillingsopgave
Placering: Torvet 2, 6800 Varde
Opstillingsår: 2017
Skænket af: Poul Erik Bech Fonden
Foran den gule mur ved Torvet, står den populære skulptur ”Pigen fra Varde”. Den er elegant og feminin i udtrykket, og kan symbolisere en dansende kvinde, med runde bløde hofter og armene over hovedet.
Da skulpturen blev opstillet i januar 2017, fremstod den næsten sort i farven mens den øverste del var nypoleret bronze, der så ud som skinnende guld. I dag er bronzen blevet patineret af vejr og vind, og den polerede del er blevet mere mat og ikke længere så iøjnefaldende.
Skulpturen er en bestillingsopgave fra Poul Erik Bech Fonden tilbage i 2016. Den findes også i en mindre udgave, i et begrænset antal, der kan erhverves gennem Kunsthal vARTe. Den mindre udgave har været en særdeles populær gave til byens kvinder.
Peter Hesk er repræsenteret med flere skulpturer i Varde.
Foto: Kunst i Varde
Peter Hesk (f. 1952)