Titel: “Obelisk (Stele)”, 1997
Kunstner: Jens Chr. Jensen (f. 1949)
Materiale: Blå Rønne granit
Erhvervet: Af kunstneren
Placering: JANUS, Lærkevej 25, 6862 Tistrup
Opstillingsår: 2000
Skænket af: JANUS
Lige foran JANUS’ grå bygning står en høj granitskulptur udført af billedhuggeren Jens Chr. Jensen.
Skulpturen blev erhvervet efter opførelsen af kunstmuseet i år 2000 og den har titlen ”Stele (Obelisk)”. Ordet stele er afledt af græsk og betyder ”stående blok”, og det er som oftest en sten eller et træstykke, der er højere end det er bredt. Steler rejses over grave med navne og titler, som en gravsten, men bliver også anvendt til at markere et territorium ved militære triumfer.
Ordet obelisk kommer af græsk og betyder spids. En obelisk er en firkantet stenpille, der tilspidser sig øverst og ender i en lille pyramide. Obelisken var både et kultobjekt og et arkitektonisk element i oldtidens Egypten. Den symboliserede den urhøj, hvor Solen ved verdens skabelse kom til syne ved sin allerførste opgang.
Skulpturen har således form som en obelisk, men den markerer sit territorium og udtrykker en magt som en stele.
Foto: Privat
Jens Chr. Jensen (f. 1949)