Titel: “Gnome”, 2016
Kunstner: Gudrun Steen-Andersen (f. 1950)
Materiale: Bronze
Erhvervet: Købt gennem kunstneren
Placering: I Kunsthaven i VARDE GARTEN
Opstillingsår: 2022
Skænket af: EDC Poul Erik Bech Fonden
En gnome er et mytologisk væsen og en diminutiv ånd i renæssancens magi og alkymi. Begrebet blev introduceret af den schweiziske læge og alkymist Paracelsus i det 16. århundrede.
I følge Paracelsus findes der fire mytologiske væsener kaldet “elementaler”, der knytter sig til henholdsvis jord, vand, luft og ild (= gnomus, undina, sylph og vulcanus). Elementalerne siges at være i stand til at bevæge sig gennem deres egne elementer.
Gnomen er det mytiske væsen, der knytter sig til jorden, så gnomer kan for eksempel bevæge sig gennem sten, klipper og jord.
Gudrun Steen-Andersens bronzeskulptur fra 2016 er et lille humanoidt væsen / en homunculus. Den holder sig gerne i jordoverfladen og ses ofte stikke sin hånd i jorden, for at holde tæt kontakt til sit element.
Foto: Kunst i Varde
Gudrun Steen-Andersen