Titel: “Brøndpigen”, 1956
Kunstner: Anker Hoffmann (1904-1985)
Materiale: Granit
Erhvervet: Købt gennem kunstneren
Placering: Varde Bibliotek, Rådhusstræde 2, 6800 Varde
Opstillingsår: 1956
Skænket af: Varde Kommune
Ved indgangen til biblioteket står ”Brøndpigen”, der er en ung pige, som forsigtigt dypper venstre fod i et brøndkar. Nederst er der udhugget et afløb. Brøndkarret er opstillet på to rektangulære granitkvadre.
Om hende har billedhuggeren Anker Hoffmann udtalt, at hun er: ”ikke andet end en pige der som så mange andre børn prøver hvor koldt vandet er. Hun ”er” bare med alt, hvad der ligger i det ene ord”.
Igennem historien har menneskets adgang til vand altid været af afgørende betydning. Brønde har derfor været en meget vigtig kilde for at kunne skaffe rent drikkevand.
Det var som regel en af kvinderne og pigernes daglige gøremål, at hente vand i brønden.
Der findes desuden fem andre skulpturer i Varde skabt af kunstneren i perioden mellem 1948 og 1966.
“Brøndpigen” er indkøbt af Varde Kommune i 1956.
Kilder: Materiale fra kommunen, ældre folder; HistorieOnline.dk
Foto:
Anker Hoffmann