Pipin Henderson
Pipin Henderson (1924-2016) var en dansk maler, grafiker og billedhugger. Hun blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Efter flere år som billedkunstner og grafiker, hvor hun altid udtrykt sig i et stærkt ekspressivt, figurativt sprog, begyndte hun (efter hun var fyldt 50 år), for alvor at arbejde med det skulpturelle.
Hun hentede inspiration til de abstrakte organiske former hos blandt andre den tysk-franske kunstner Jean Arp og den engelske billedhugger Henry Moore, dog med et karakteristisk nordisk islæt af en fragmenteret ekspressionisme.
I løbet af sin karriere havde hun flere rejser og udlandsophold i blandt andet Holland, Spanien, Frankrig, studieophold i Pietra Santa og omfattende rejseaktivitet i Europa, Afrika, USA samt i det fjerne og nære Østen.
Kunstneren deltog på flere censurerede udstillinger som Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunstnernes Forårsudstilling, Charlottenborgs Forårs- og Efterårsudstilling, samt udstillet på Ystads Konstmuseum, Kongens Have, Gl. Holtegaard, Bornholms Kunstmuseum m.fl.
Hun var, sideløbende sin kunstneriske karriere, ansat som kunstpædagog på Nørre Gymnasium i Gladsaxe, og censor for Charlottenborgs Forårsudstilling.
Pipin Henderson var medlem af bestyrelsen for Charlottenborgs Forårs- og Efterårsudstilling samt af bestyrelsen for den danske sektion af Nordiske Kunstforbindelser.
Foto: Karsten Weirup