Peter Hesk
Peter Hesk (f. 1952) fra København, arbejder med skulpturer og har levet af det i mere end 30 år. Han arbejder primært med bronze, men har også skabt markante marmor- og teglskulpturer.
I forbindelse med sin 60 års fødselsdag udgav han “PETERs – en scrapbog” med skitser, eventyr, fotos, citater og gode kollegers ord.
Kunstneren har et stort værksted i Tårnet i Nykøbing Sjælland og en fast udstillingsplads på havnen.
Han har deltaget på flere censurerede udstillinger, herunder Charlottenborg Forårsudstilling, Kunstnernes Sommerudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling.
Derudover har han været censor på Roskilde kunst og Hillerød kunst.
Han har flere gange været repræsenteret på skulpturudstillingerne i Ølgod, og har udstillet på bl.a. Augustenborg i Sønderborg, Holstebro Kunstmuseum, Art Forum i København, Himmerlands Kunstmuseum, Gl. Holtegaard, Munkebjerg Skulpturpark, Skulpturbiennalen i Malmø og København. Han har desuden udstillet flere steder i udlandet og udført flere udsmykninger.
I 2002 blev han kåret som Årets Kunstner i Skovhuset. Han har desuden modtaget Statens Kunstfonds arbejdslegat, Turistprisen i Ovnhus, Kulturprisen i Ballerup og Kulturministeriets NYX pris for Den Mest Kunstinspirerede Innovationsalliance.
Foto: Privat