Join the Håndlavet newsletter. Be the very first to know about our limited arrivals, receive special offers and more.

    Arne Haugen Sørensen

    Arne Haugen Sørensen (f. 1932) er en dansk maler og grafiker, der er vokset op på Amager og på Bornholm. Han er storebror til billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen. Brødrene Haugen Sørensen voksede op under 2. verdenskrig og deres tidlige barndomsår var derfor præget af dette. Det siges at forældrene blev skilt da brødrene var små. Jørgen og Arne Haugen Sørensen blev boende hos moderen på Amager, og blev pga. krigen ofte holdt inden døre og blev sat til at tegne og male. I slutningen af 40’erne begyndte interessen for kunst for alvor at bryde igennem. Derfor rejste han til Paris og tog undervisning i grafik.

    Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1953, og et par år senere havde han sin første separatudstilling i København. Han bevægede sig langsomt væk fra grafikken og over til maleriet. I 70’erne udviklede han motivet dyr og damer, der fortsat optræder i hans billedkunstneriske univers.
    Han begyndte at anvende akrylfarver frem for oliefarver, men arbejdede fortsat også som grafiker og eksperimenterede med mosaikarbejder.

    Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger, blandt andet Eckersberg Medaljen og Thorvaldsen Medaljen. Han er medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen, og i 1986 repræsenterede han Danmark på Biennalen i Venedig. Kunstneren er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer, men er også kendt for udsmykningen i en lang række danske kirker. Arne Haugen Sørensen har haft adskillige separat- og gruppeudstillinger, både i Danmark og Frankrig.

    I september 2017 åbnede Vestjyllands Kunstpavillon – Arne Haugen Sørensen Museum i Videbæk, og i 2018 havde Marie Breyens film “Vandringsmanden” om Arne Haugen Sørensen premiere i Grand Teatret. Siden 1981 har han været bosat i Andalusien, men besøger ofte Danmark i forbindelse med sine udsmykningsopgaver, udstillinger og medlemskabet af Grønningen.

    Kunstnerens hjemmeside

     

    Foto: Dorthe Krabbe

    VÆRKER AF KUNSTNEREN

    X